Persondatapolitik for medarbejdere
Indledning
Vi
behandler løbende forskellige personoplysninger om dig. Vi skal derfor oplyse
dig om, hvilke oplysninger, vi indhenter, registrerer, videregiver eller i
øvrigt behandler om dig.
Formålet med behandlingen er administration af dine personaleforhold både ved
ansættelsesforholdets forløb og ophør.
Lovgrundlaget er forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger
samt lov om supplerende bestemmelser til forordningen (databeskyttelseslove).
Dataansvar
BOSERA
er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles af os. Vi har således også
ansvaret for, at oplysningerne behandles lovligt.
Du kan til enhver tid rette henvendelse til boligforeningen og få svar på dine
spørgsmål, eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder.
Behandling af personoplysninger
Når du bliver ansat, opretter vi en personalesag om dig. Her
registrerer vi en række forskellige personoplysninger, der stammer fra dig
selv.
Det er identifikationsoplysninger, herunder dit navn, privatadresse,
telefonnumre, privat- og arbejdsmailadresser (privat telefon og mail kun, hvor
du har oplyst det). Desuden registreres din stillingsbetegnelse, oplysninger om
arbejdsopgaver, arbejdstider, hvilket område du hører til, hvem der er din
leder, uddannelse og om din anciennitet.
Herudover oplysninger om løn, sygefravær, personforhold, skatteoplysninger og
kontonummer.
Der registreres oplysninger om andre arbejdsmæssige forhold, for eksempel
referater og MU-Samtaler og sygefraværssamtaler.
Der kan også registreres lægeerklæringer, mulighedserklæringer samt anden
dokumentation for sygdom. Når der behandles helbredsoplysninger, sker det af
hensyn til de forpligtelser, der fremgår af anden lovgivning.
Fravær
Dit fravær på grund af ferie, seniordage, sygdom, barnets sygedage, barsel og
anden form for orlov registreres. Hvis lovgivningen giver os mulighed for at få
refusion, sender vi de relevante oplysninger om dig til de myndigheder, der
varetager denne opgave.
I overensstemmelse med graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlovsreglerne
registrerer vi oplysninger om forventet fødselstidspunkt, selve fødslen og
orlovsperioder.
Vi videregiver oplysninger om fødsel og orlov til Udbetaling Danmark til brug
for modtagelse af barselsdagpenge.
Løn, skat og ATP
Boligforeningen bruger et lønsystem, som håndteres af Visma Dataløn.
Lønudbetaling foregår således, at dine data tastes ind i lønsystemet, og selve
lønkørslen udføres af BOSERA. Når vi anviser din løn, bruger vi dit
kontonummer. Lønsystemet sikrer via vores bank, at din løn overføres til konto
i din egen bank. Samtidig trækkes A-skat mv. Kopi af din lønseddel kan du enten
få via almindelig mail eller som almindelig post.
Udbetaling af beløb udover din månedlige lønudbetaling følger samme
fremgangsmåde.
Vi modtager skatteoplysninger direkte fra Skat, herunder også ændringer i dir
skattekort. Vi oplyser Skat om dit navn, personnummer, ansættelsessted og din
bruttoløn. Skat får også oplyst, hvad du samlet har tjent i årets løb.
De månedlige bidrag til ATP sker via lønsystemet.
Pensionsordninger oplyses ligeledes til Skat.
Pension/gruppeliv/sundhedsforsikring
Oplysninger om din pensionsordning, gruppeliv og sundhedsordning hentes i
lønsystemet.
Behandling af personoplysninger i anden sammenhæng.
Brug af internet og telefon
Vi registrerer ikke dine besøg på internettet.
E-mails
Vi registrerer ikke dine e-mails.
Kalendersystem
I din elektroniske kalender registrerer du selv aftaler, fravær mv. Andre kan
sende dig invitationer til møder mv., som du kan accepter eller afvise.
It-systemer
Når du bruger vores it-systemer, logges alle anvendelser. Det vil sige, at vi
kan se, hvad du har foretaget dig i systemet.
Opbevaring af personoplysninger
Oplysningerne
om dig opbevares på kontoret Valmuemarken 27, 5260 Odense S. og / eller digitalt. Nogle af
oplysningerne er i din ansættelseskontrakt, og du får udleveret den skrevne
original.
Vores personalehåndtering er adskilt fra andre sager, så det er kun
medarbejdere med særlige rettigheder, der kan se personalesagerne.
Alle personoplysninger behandles i overensstemmelse med de regler, som
databeskyttelseslovgivningen fastlægger.
Videregivelse
Ved
lønrefusion, arbejdsskadesager mv. videregives nødvendige oplysninger til
relevante offentlige myndigheder. Vi kan også give oplysninger om dig til vores
forsikringsselskab, hvis dette er nødvendigt. Der er en række love, som gør det
nødvendigt at kunne videregive oplysninger: Databeskyttelsesloven,
kildeskatteloven, Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, Lov om
sygedagpenge og Lov om arbejdsskadesikring.
Vi videregiver også oplysninger om dig til dit pensionsselskab, så du kan
opfylde din aftale med pensionsselskabet.
Offentliggørelse
På
vores hjemmeside kan vi registrere oplysninger om dit navn og
stillingsbetegnelse, dit telefonnummer på arbejde og e-mailadresse. Det sker,
så beboere og andre relevante parter kan få kontakt med dig.
Fratræden
Ved
fratræden registreres grunden til ophør af ansættelsen. Det sker, fordi vi har
retlige forpligtelser, hvis der kan gøres retskrav, eller der er anden
lovgivning, som betinger det. Oplysningerne om dig slettes, når vores
forpligtelser ophører.